Mesh-udstyr

Wi-Fi signalet dækker sjældent lige godt i hele hjemmet, men med et mesh-netværk kan du få signalet til at række helt ind i hjemmekontoret, soveværelset eller ned i kælderen – eller alle tre steder samtidigt.

Et mesh-system består af en router og flere satellitenheder kaldet “noder”. Antallet af noder afhænger af, hvor stor en område du ønsker at dække med dit Wi-Fi signal. – Bemærk, at et Mesh-netværkssystem ikke fungere uden en router.

Hver enkelt satellit forlænger Wi-Fi signalet fra routeren. For eksempel, hvis du oplever, at Wi-Fi forbindelsen er stærk inden for en radius af fem meter fra din router, men derefter svækkes, kan du placere en satellit inden for denne radius. Mesh-satellitten opfanger herefter Wi-Fi signalet og udvider dækningen med yderligere fem meter. På denne måde kan du fortsætte med at placere satellitterne, indtil du har solid internetdækning i alle ønskede rum og hjørner.

Mesh-systemet er en enkel og effektiv løsning, hvis du ønsker pålidelig Wi-Fi dækning i hele hjemmet. Det er også nemt at bruge sammenlignet med tidligere løsninger og fungerer helt trådløst.